Send os en mail

Ring til os

Tlf.: 43 71 44 70

Spar på energien

... og få hjælp til energi-effektiviseringer på jeres ventilationsanlæg.

Bedre økonomisk bundlinje, øget konkurrenceevne og klimavenlig produktion i virksomheden eller den den offentlige institution. Der er mange gode grunde til at bruge energien effektivt specielt på ventilation.

Et ventilations-energieftersyn vil indeholde følgende punkter.

1. Indledning

​Et ventilationseftersyn omfatter ventilationsanlæg og klimaanlæg. Klimaanlægget opdeles i det følgende i en ventilationsdel (svarede til ventilationsanlægget) og en køledel (bestående af en kompressor med kondensator og fordamper).

Kunden eller rekvirenten vælger selv, hvornår energieftersynet skal udføres. Energieftersynet udføres så vidt muligt med anlægget i normal drifttilstand. For klimaanlæg skal kølesystemet endvidere være i balance (med stabile temperaturer og tryk).

Et ventilationseftersyn består af en registrering af grundoplysninger, inspektion, målinger, rådgivning samt rapportering.

Ved energieftersynet skal montøren benytte et tilsvarende, det af Energistyrelsen udarbejdede eftersyns-program i nyeste udgave. Programmet vejleder montøren igennem eftersynet og udfører en simpel kvalitetskontrol af data. Airteks program udskriver desuden en kunderapport i standardiseret opbygning som eftrfølgende kan downloades af kunden eller rekvirenten via airtek.dk.

Kommer montøren under eftersynet i tvivl om noget forhold vedrørende inspektion, målinger eller rådgivning, skal montøren, før eftersynet afsluttes, drøfte og afklare dette eller disse med Airteks rådgivede ingeniør Virksomhed.

2. Specielle anlæg

De fleste ventilationsanlæg vil kun omfatte en udsugningsventilator eller en indblæsnings-ventilator plus en udsugningsventilator. Omfatter et ventilationsanlæg to udsugningsventilatorer (foruden indblæsningsventilatoren), registreres og måles data for begge udsugningsventilatorer som beskrevet i denne instruks. Omfatter et anlæg mere end to udsugnings-ventilatorer, er den største (den med størst optagen el-effekt) udsugningsventilator nr. 1, for hvilken data registreres og måles som beskrevet i denne instruks. For hver af de øvrige udsugningsventilatorer registreres mærkepladeeffekten, og luftmængden måles, mens optagen effekt, tryk og temperatur ikke måles. (Montøren sammenlægger mærkepladeeffekterne til en mærkeplade-effekt for "udsugningsventilator 2", mens et edb-program vil sammenlægge luftmængderne til en luftmængde for "udsugningsventilator 2"). Udsugningsventilatorer der tilsammen udsuger under 10% (skønsmæssigt vurderet) af den samlede fraluftmængde, kan dog udelades.

Forsyner en kølekompressor flere ventilationsanlæg, skal oplysningerne om køledelen medtages under et af disse anlæg.

3. Forberedelse af eftersynet

Så vidt muligt indhentes grunddata om anlægget fra kunden eller rekvirenten af eftersynet. Er oplysningerne ikke modtaget, når eftersynet påbegyndes, skal montøren selv indsamle oplysningerne hos kunden eller rekvirenten.

Er der tidligere udført lovpligtigt ventilationseftersyn på anlægget, overføres måledata fra det seneste eftersyn til Airteks eftersynsprogram.

Til brug ved mærkning af de eftersete anlæg udskrives mærkater med anlægs-nr. og anlæggets betegnelse.

4. Registrering af øvrige grundoplysninger

Ved det første ventilations energieftersyn på anlægget tildeler montøren anlægget et nummer såfremt kunden eller rekvirenten ikke selv har nummereret anlæggene.

Anlæggene i en bygning tildeles fortløbende numre, startende med nummer VE01.

Registreringen udføres ved det første ventilations energieftersyn og ellers ved ændringer i anlægget eller i bygningens drift osv.

Registreringen omfatter følgende oplysninger:

  • Anlæggets etableringsår
  • Anlægstype (vælges ud fra leverandør og type)
  • Anlæggets opbygning. Montøren tilpasser den standard-tegning af anlægstypen, som findes i eftersyns-programmet
  • Ventilationssystem (konstant/variabel volumenstrøm)
  • Styringer (vælges fra programmets liste over mulige styringer)
  • Ventilatorernes mærkepladeeffekter

For køledelen registreres:

  • Anlægstype
  • Kompressorens mærkepladeeffekt
  • Om køleanlægget også kører varmepumpedrift

5. Etablering af målepunkter

I forbindelse med registreringen etableres også de nødvendige målepunkter, hvis ikke de allerede findes. Til måling af lufthastighed etableres et måleplan, der så vidt muligt skal opfylde bestemmelserne i Ventilation Ståbi (2. udgave) afsnit 24.3. Kan afstandskravene ikke opfyldes, udføres målingen som alternativ måling eller med måleudtag. Har anlægget omluft på måletidspunktet, skal der etableres måleplan for hovedluftmængder plus udeluftmængden.

6. Inspektion

Den visuelle inspektion af anlægget har til formål, at kontrollere om anlæggets drift og vedligehold er rimelig, og herunder om anlæggets styring sikrer en tilpasning af anlæggets ydelse til brugernes behov.

Montøren skal inspicere følgende:

  • Med variabel volumenstrøm, om reguleringen sker med spjæld, flerhastigheds- motor, frekvensomformer eller andet
  • Indstillingen af styringen ved urstyring, temperatur og/eller CO2-styring
  • For anlæg med omluft, om blandingsforholdet er fast eller styret
  • For væskekoblet varmegenvinder, om pumpemotoren er frekvensstyret
  • Om der er befugter i anlægget og om befugteren er i brug
  • - om ventilatorremmene er slappe
  • Om remtrækket er så slidt, at det bør udskiftes
  • Snavs på filtre og flader samt i kanaler og armaturer
  • Utætheder og skader på anlægget

For køledelen skal yderligere inspiceres:​

  • Fordampnings- og kondenseringstemperatur (forudsat der findes målere for disse temperaturer)
  • Snavs m.m. på kondensator og fordamper
  • Køleanlæggets setpunkt (er der mere end et setpunkt, registreres setpunkterne for de vigtigste rum, dog højst tre setpunkter. Registreringen udelades, hvis det er vanskeligt at aflæse setpunkterne)

7. Målinger

Målinger af el-effekt, lufthastighed, tryk og temperatur skal udføres med måleudstyr, der opfylder Energistyrelsen krav til måleområde, nøjagtighed og kalibrering. I det omfang eftersynsprogrammet angiver en måleprocedure, skal den følges.

Målingerne skal gennemføres uden længerevarende afbrydelser og på én dag. Kontrolmålinger og deraf følgende rettelser af måleværdier kan dog udføres senere, forudsat anlæggets driftsforhold er uændrede.

På VAV anlæg skal ventilatorernes omdrejningstal (frekvens) være fastlåst under alle målingerne. Den fastlåste frekvens skal være den som anlægget har, når det kører/leverer 100% luftmængde jf. projekteret/målerapport. Zonespjæld med områder, der har modulerende underparter, fastlåses ved hjælp af 0-10 volt eller temp/CO2 ikke kan komme i regulering, således at trykforholdene ikke ændres i hele måleperioden, men forbliver maks luftmængde.

De nedenfor angivne målinger skal udføres på de komponenter, der er i anlægget, med mindre det er fysisk umuligt eller overordentligt vanskeligt at komme til at måle.

Målingerne skal omfatte:

  • Den optagne effekt af hver ventilatormotor*. For motorer med frekvensomformer måles på tilgangen til frekvensomformeren
  • Data for kanaltværsnittet ved måleplanerne for volumenstrøm (programmet i måleinstrumentet vil herefter angive, i hvilke punkter lufthastigheden skal måles)
  • Lufthastigheder (eller tryk over trykudtag) til bestemmelse af volumenstrømmen for hver ventilator. For anlæg med omluft måles også udeluftmængden
  • Indløbs- og udløbsareal for hver ventilator*
  • Statisk tryk før og efter hver ventilator* Det statiske tryk måles i eller så nær på indløb og udløb som muligt.
  • Statisk tryk efter filtre, varmeflade og køleflade, befugter og varmegenvinder*
  • Statisk tryk i indblæsning og udsugning* før og efter aggregatet (kanalernes suge- og trykside)
  • Temperatur af fraluften*
  • Udeluftens temperatur
  • Udeluftens temperatur ved afgangen fra varmegenvinderen/efter recirkuleringen. Denne temperatur måles efter indblæsningsventilatoren. Sidder der en varmeflade, køleflade eller befugter mellem varmegenvinder/recirkulation og målepunktet, skal disse være afbrudte og have været afbrudt så længe, at temperaturen i målepunktet er stabil.
  • Temperatur af tilluften (indblæsningstemperatur)
  • Temperatur af tilgangsluften før køleanlæggets fordamper
  • Temperatur for tilgangsluften til køleanlæggets kondensator.

Ved en væskekoblet varmegenvinder måles følgende, hvis pumpemotoren ikke er frekvens- styret og besparelsen ved frekvensstyring ønskes undersøgt:

  • Temperaturen for den cirkulerende væske lige før og efter varmegenvindingsfladen i indblæsningskanalen
  • Pumpemotorens optagne el-effekt
  • Blandeventilens Kv-værdi registreres

*udelades for ”udsugningsventilator 2”, hvis den fysisk består af flere ventilatorer.

8. Rådgivning

Rådgivningen omfatter besparelsesforslag samt instruktion i brugen af ventilationsanlæg. For besparelsesforslagene opgøres den potentielle energibesparelse og økonomien i besparelsen. Montøren skal gennemgå den liste over besparelsesforslag, som energi-rapporten på grundlag af inspektionen og de målte data viser. Montøren skal fremlægge de forslag, der er relevante for anlægget. For disse forslag indtastes og noteres de nødvendige oplysninger om ændringen, og størrelsen af investeringerne og leve- tiden for energibesparelsen vurderes og indsættes i kunderapporten.

9. Rapportering

Når eftersynet er udført, kan en rapport downloades direkte fra airtek.dk via menupunktet kundeadgang.

Tag kontakt til os

Få et uforpligtende tilbud ved at kontakte os på telefon ​43 71 44 70 eller skriv til os på formualren nedenunder.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firmainfo

Airtek A/S

Måløv Værkstedsby 91
2760 Måløv

CVR: 32676073

Tlf.: 43 71 44 70

​E-mail: info@airtek.dk

AIRTEK ApS

Måløv Værkstedsby 91
2760 Måløv